© Foto:
Gullerup
Her er en plads, der har det meste; ikke mindst havørreder. Landskabet er smukt og en lang kyststrækning med varieret bund af sten, sand, muslingebanker og en god portion ålegræs og tang indbyder til fiskeri. Gullerup besøges hvert år af mange lystfiskere, og her fanges mange fisk. Obs. halvårsfredning ved Gullerup Bæk i pladsens østlige ende. Parkering ved stranden lige nordvest for Gullerup Strand Kro, for enden af Grydhøjvej . I vinterfredningen er der 500 m at gå, før fiskeriet kan begyndes.