©  Foto:

Dragstrup Camping

Naturskøn campingplads placeret midt i skoven på den naturskønne mors. Blot en lille gåtur fra campingpladsen finder man Dragstrup Vig, som har en dejlig familievenlig badestrand, med badebro og mulighed for at hoppe lige ned i kajakken eller på et sup board, stranden som inviterer til mange timers sjov med familien.

Campingpladsen er delt op i små lommer, som giver mulighed for ro og nærvær, og hyggelige fællesskaber.

Der er mange gode pladser både med sol og skygge, lige som man ønsker det.

Fuglene kvidrer og du kan gå på opdagelse i skoven eller ved stranden og finde spor efter harer, rådyr og se forskellige insekter, på engen er der sjældne blomster og mange forskellige sommerfugle og andre insekter.

Der er sti til et vådområde og et engområde, hvor der er masser af fugleliv.

Poolen er en saltvandspool, som er opvarmet til ca. 26 grader, der er masser af plads til sjov og leg, og hygge til de voksne.

Der er mange muligheder for vandre og cykelture, både i skoven og langs kysten, som er en del af kystruten. Er du på cykeltur eller vandretur rundt på øen er der mulighed for at få smurt rundstykker og en madpakke med på turen.

Der er hver dag mulighed for at få friskbagt morgenbrød eller lidt fastfood i butikken, og for at nyde en gammeldags is i de hyggelige omgivelser.

Der er mulighed for at leje små og lidt større hytter og familietelte.

Campingpladsen som skal opleves og nydes.

 

Faciliteter:

  • Opholdsrum med Wi-Fi
  • Overdækket terrasse

  • Legeplads til både store og små børn

  • 3 toiletbygninger

  • 1 Puslerum

  • 2 Køkkener

  • Fællesområde med grill og bordbænkesæt

  • Minigolf
  • Mulighed for at leje kajak og sup board

  • Put & Take sø

:

VisitMors © 2024
Danish